Tradition med nøgtern brug af moderne teknik
Arbejdet i markerne er båret af omtanke for naturen. Beskæring, grøn høst og høst foregår manuelt, og der anvendes ingen herbicider. I kælderen kombineres tradition med nøgtern brug af moderne teknik. Vinene gærer primært i ståltanke for at bevare friskhed og druernes naturlige udtryk, mens lagringen tilpasses den enkelte vintype.
Barbera d’Alba “Vigna Clara” 2022 er lavet på barbera-druer fra vinmarken i Santa Maria, La Morra i Langhe med tufholdig og leret mergeljord, beliggende med nordvestlig eksponering omkring 250 m over havet.
Vinstokkene har en gennemsnitlig alder på cirka 25 år med en plantetæthed på godt 5.000 planter pr. hektar. Høsten foregår manuelt omkring de sidste ti dage af september med et gennemsnitligt udbytte på omkring 4.000 kilo druer pr. hektar.
Gæringen og macerationen foregår i rustfri ståltanke med temperaturkontrol (ca. 29–32 °C) og varer omkring 10–14 dage. Efter malolaktisk gæring gennemgår vinen 20 måneders lagring på små træfade. Før flaskning stabiliseres vinen udelukkende ved omstikning.
Vinen er medium rubinrød, dog til den mørke side og en smule cloudy. Duften kommer flot op af glasset med noter af brombær, blommer, en antydning af mørke kirsebær samt tobak og varme krydderier fra fadet. I munden føles vinen umiddelbart rund og frugtig med flot frugtkoncentration, som bliver forløst i barberas velkendte saftige syre. Afslutningen er krydret og vedholdende.
Server ved 16–18 °C, eventuelt til en lasagne al forno piemontese, som i grove træk er en helt klassisk lasagne med svampe og uden tomat.
Spar 20 % måneden ud. Pris: 223,- (normalpris 279).


